5G dækning

Den nye generation af mobilnetværk er stadig i et meget tidligt stadie af udrulningsfasen. Derfor er det begrænset hvor vores 5G dækning er i Danmark. Det bliver dog hele tiden bedre, og vi forsøger på denne side at give dig et nøjagtigt overblik over, hvor man kan koble på 5G i Danmark på tværs af de mange forskellige mobilselskaber.

Her på siden kan du altså få svar på følgende:

  • Hvor er der 5G dækning i øjeblikket?
  • Hvornår får jeg 5G dækning?
  • Hvornår har hele Danmark dækning?

Læs med og bliv klogere – eller spring direkte til det afsnit, som du er interesseret i. Det kan du gøre ved at benytte vores interaktive indholdsfortegnelse nedenfor.

Oversigt over 5G dækning i Danmark

Som det ser ud i øjeblikket, er der ikke nogen udbredt 5G dækning i Danmark. Det skyldes, at teleselskaberne stadig er i testfasen af de nye 5G master og det nye 5G netværk.

Derfor er denne oversigt over 5G dækning i Danmark endnu ikke særlig brugbar. Men du kan være sikker på, at så snart teleselskaberne åbner op for deres 5G netværk, så den brede befolkning har adgang til at benytte sig af 5G, vil denne oversigt blive opdateret.

Her vil du altid kunne komme tilbage, og få den aktuelle status på 5G dækning rundt omkring i landet, samt hvilke mobilselskaber, der tilbyder denne dækning af 5G.

Indtil der foreligger mere information, kan du forberede dig på introduktionen af 5G dækning i dit område, ved at læse meget mere om 5G her på siden. Beslutter du dig for, at du gerne vil være klar til at benytte dig af det nye 5G netværk? Så sørger vi også for, at du altid kan finde en opdateret oversigt over 5G telefoner i Danmark. Alternativt kan du læse nyheder om 5G telefoner og meget mere også.

Hvornår får jeg 5G dækning?

Hvornår du kan få 5G dækning afhænger af, hvor du bor. Det nye mobilnetværk bliver nemlig ikke udrullet i Danmark på én gang. I stedet vil det blive introduceret løbende, efterhånden som teleselskaberne får større og større 5G kapacitet.

Bor du i en af følgende byer, har du muligvis allerede adgang til 5G, eller også vil du sandsynligvis være blandt de første. Flere forskellige teleselskaber har nemlig allerede gang i 5G testbyer rundt omkring i landet. De tæller blandt andet:

  • Helsingør
  • Aalborg
  • Århus
  • København

Det forventes at 2020 og 2021 er årene, hvor flere og flere byer vil få 5G dækning. Bor du i en større by, eller i områder, der er oplagte til 5G test, vil du sandsynligvis være blandt de første til at modtage 5G dækning.

Oplagte områder til test af 5G kan eksempelvis være øer som Ærø, områder med varierende natur (bakker, skove, vand, m.m.), og andre områder, der er unikke enten i deres befolkningstal, kontrollerbare forhold eller naturen, der kan påvirke signalet.

Dertil kommer naturligvis kravet om, at der skal være en god nok infrastruktur til, at mobilselskaberne kan etablere 5G master og teknologi.

Hvornår har hele Danmark 5G dækning?

Man forventer at størstedelen af Danmark har fuld 5G dækning inden 2025. Store dele af befolkningen vil dog have adgang til 5G inden da – måske allerede i udgangen af 2021.

Grundet den begrænsede rækkevidde på de frekvenser, som 5G opererer på, er der dog nogle begrænsninger i forhold til, hvorvidt hele landet kan få 5G dækning. Men ligesom med 4G, skal udrulningen nok komme med tiden.

Det forventes dog, at de først 80 procent af Danmarks befolkning relativt hurtigt vil få 5G dækning, mens udrulningen til de resterende 20 procent vil gå væsentlig langsommere end de første 80 procent.

Ligegyldig hvad, kan du være sikker på, at du altid kan holde dig opdateret med vores oversigt over 5G dækning her på siden. Vi sørger for, at den bliver opdateret løbende, så du kan følge med i udrulningen af 5G teknologien i Danmark.

Scroll to Top