Samsung Galaxy A51 5G

Nyhed: Samsung lancerer ny A51 5G og A41

Samsung har altid været en af de førende producenter af Android-telefoner – og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbig. Med den kommende lancering af to nye telefoner i Galaxy A-serien, nemlig Samsung Galaxy A51 5G og Samsung Galaxy A41, bliver det nu også muligt at få en billig 5G telefon fra Samsung.

Som Claus Holm, der er direktør for Samsung Danmark, fortæller, så er Galaxy A-serien målrettet personer, der gerne vil have den nyeste teknologi, men ikke har pengene til at gå ud og købe dyre telefoner til mange tusinde kroner

Første billige Samsung telefon med 5G

Mens begge telefoner er imponerende, vil vi i artiklen primært fokusere på den nye Samsung Galaxy A51 5G. Det er nemlig første gang, at vi ser en så billig telefon fra Samsung med 5G teknologi.

5G er fantastisk fordi det tilbyder hurtig streaming, download og upload af filer. Det vil altså sige, at du med den nye Galaxy A51 5G vil kunne hente apps på farten, se Netflix eller streame video til dine venner i 4K-opløsning – alt sammen helt uden problemer.

Det er da også årsagen til, at vi har valgt at dedikere en hel hjemmeside til netop 5G telefoner og 5G teknologi. Og når vi ser billigere og billigere muligheder for at få adgang til lynhurtig data – så klapper vi i vores små hænder.

Men selvom en af de primære funktioner ved Samsung Galaxy A51 er den nye 5G kompabilitet, så kan den naturligvis også en hel masse andet.

Stort batteri og skærm i høj kvalitet til Samsung A51 5G

Den nye Samsung Galaxy A51 5G kommer med et stort batteri på hele 4.500 mAh, samt en 6,5-tommers Super AMOLED Infinity-O-Skærm. Og så kan den naturligvis hurtigoplades på nærmest ingen tid, og med en Game Booster software, får du endnu mere ud af gaming på farten.

Dertil har den nye Samsung A51 5G fået 4 kameraer på bagsiden. Det primære er et kamera med 48 megapixels. Dertil er der et 12 megapixels ultra wide kamera, der gør det muligt at tage vidvinkels billeder, samt et 5 megapixels makrokamera og et 5 megapixels dybdekamera. Til sammen kan de tage billeder helt tæt på objektet, man tager billede af, samt sløre baggrunden som var billedet taget med et spejlreflekskamera.

På videofornten kan man med Galaxy A51 5G gøre brug af Super Steady Video, som stabiliserer videoen. Du kan altså vinke farvel til rystede og uklare videoer, og i stedet lagre op til 128 GB billeder, videoer og apps på din telefon. Har du brug for mere, kan telefonen håndtere mikro SD-kort, der kan lagre op til 1 terabyte.

Den nye Samsung Galaxy A51 5G kan købes i tre farver med blank finish; sort, hvide og pink, samt en håndfuld pastelfarver. Når A51 5G lanceres i juni 2020, bliver det til en anbefalet pris på 3.699 kroner.

Ny, mindre og billigere A41

Udover den nye A51 med 5G, bliver der også lanceret en mindre og billigere Samsung A41. Den er udstyret med den mindre 6,1-tommer skærm som også kommer med Super AMOLEd. Dertil har den et batteri på 3.500 mAh og hurtigopladning.

På bagsiden finder du tre kameraer, som består af et traditionelt hovedkamera på 48 MP, et mindre makrokamera på 5 MP og et 8 MP vidvinkelskamera. Foran er der et 25 MP ”selfie”-kamera.

Den nye Samsung Galaxy A41 kommer også i tre farver; sort, hvide og blå. Når den lanceres sidst i maj 2020, vil startprisen lyde på omkring 2.299 kroner.

Specifikationer for Samsung Galaxy A51 5G og A41

Er du mere nysgerrig på specifikationerne for Samsung Galaxy A51 5G og A41? Så kan du nørde lidt mere i tabellen nedenfor, hvor du kan se alt, hvad der er værd at vide.

 

Galaxy A51 5G

Galaxy A41

Skærm

6.5” FHD+ Super AMOLEDInfinity-O Display (1080×2400)

6.1” FHD+ Super AMOLEDInfinity-U Display (1080×2400)

Kamera

[Kamera på bagside]

Main: 48MP, F2.0
Ultra Wide: 12MP, F2.2
Depth: 5MP, F2.2
Macro: 5MP, F2.4

[Kamera i front]
32MP, F2.2

[Kamera på bagsiden]

Main: 48MP, F2.0
Ultra Wide: 8MP, F2.2
Depth: 5MP, F2.4


[Kamera i front]
25MP, F2.2

Dimensioner & vægt

73.6 x 158.9 x 8.7 mm
187g

69.8 x 149.9 x 7.9 mm
152g

Processor

Octa Core(Dual 2.2GHz + Hexa 1.8GHz)

Octa Core(Dual 2.0GHz + Hexa 1.7GHz)

Lagring

6GB RAM
128GB intern lagring
Micro SD (Op til 1TB)

4GB RAM
64GB intern lagring
Micro SD (Op til 512GB)

Batteri

4,500mAh (Typisk)
15W Adaptiv hurtigladning

3,500mAh (Typisk)
15W hurtigladning

Overvejer du om du skal vælge en 5G telefon næste gang, du skal have ny telefon? Så kan vi kun anbefale det. Vi har samlet en liste over 5G telefoner til salg i Danmark, som løbende bliver opdateret.

Dertil kan du læse artikler om, hvad 5G er, hvor hurtigt 5G er, samt læse hvorfor 5G ikke er farligt.

Scroll to Top