Teleselskabet 3 lancerer 5G i dag

Vi har tidligere kunne berette om teleselskabet 3s udrulningsplan for 5G i Danmark, som i øjeblikket lyder, at alle deres kunder vil have adgang til det nye netværk inden for de næste 2 til 3 år. Der går altså lidt tid før, at der er tændt for 5G i hele landet, men det hele starter i dag.

I løbet af den 17. december 2020 går 3 nemlig i luften med deres nye 5G netværk enkelte steder i København og Roskilde. Alle privatkunder hos selskabet er i dag blevet omdannet til et abonnement, der er klar til 5G – og det gælder også hos teleselskabet OiSTER som benytter 3s netværk af master. Det vil sige, at knap 1 million danskere i nu kan tage til København eller Roskilde for at prøve 5G af, hvis de altså har købt en 5G telefon.

5G kræver mere end bare en 5G mast

Morten Christiansen er CEO for 3 i Skandinavien, og han udtaler følgende om teleselskabets lancering af 5G i dag: ”I dag er en stor dag hos 3, fordi det altid er spændende at lancere ny teknologi. Der kommer dog til at gå noget tid, før 5G gør en mærkbar forskel i alle kundernes hverdag. Dels fordi vi stadig venter på de lynhurtige 5G-frekvenser, og dels fordi udrulningen i netværket tager tid. Men vi synes, at kunderne skal have mulighed for at komme med på rejsen, mens vi bygger rumraketten. Derfor har vi gjort stort set alle abonnementer 5G-klar, så kunderne kan hoppe ombord og prøve det, når 5G kommer til deres lokalområde, hvis de har en 5G-telefon fra 3.”

Teleselskabet 3 - 5G mast
Her ses en af telselskabet 3s 5G master på Amager.

For det er nemlig ikke nok at have et 5G abonnement, man skal også have en telefon, der understøtter den nye teknologi. Og medmindre man har købt en ny telefon i år, så har man sandsynligvis endnu ikke en 5G telefon. Heldigvis går der som sagt et par år endnu før 5G er udrullet i hele landet, så medmindre man vil med på bølgen nu, kan man godt vente lidt med at købe sig en ny telefon.

Under alle omstændigheder kan du, ved at klikke her, se en opdateret oversigt over stort set alle 5G telefoner, der er til salg i Danmark.

425.000 kunder får adgang til ”trådløst fibernetværk” fra i dag

På trods af, at 3 kun vælger at lancere 5G, som de selv kalder for et trådløst fibernetværk, i København og Roskilde, så er der faktisk en stor andel af deres kunder, der får adgang til netværket fra i dag af. Der er nemlig omtrent 425.000 kunder hos 3 og OiSTER, der benytter de udvalgte master. Der er dog kun lige omkring 15.000 af disse kunder, der har en 5G telefon, og derfor kommer netværket nok ikke til at lide overlast lige nu.

Og det trådløse fibernetværk er da heller ikke helt klar endnu. Hastigheden på 5G netværket er naturligvis allerede nu hurtigere end på 4G netværket, men i løbet af de kommende år vil den blive endnu højere.

5G er en spændende teknologi, som på sigt vil bringe mange gode muligheder til vores kunder. Allerede næste år får operatørerne bred adgang til de hurtige 5G-frekvenser, som vil muliggøre helt andre hastigheder, end vi er vant til. På den baggrund vil vi kunne lancere trådløs fiber, som vi forventer vil kunne dække samtlige internetbehov på markedet pga. de høje hastigheder og minimal forsinkelse. På den korte bane vil 5G være ca. 20% hurtigere end 4G, og det betyder primært, at det går hurtigere, når du up- eller downloader film, tunge filer og apps,” siger Morten Christiansen fra 3.

Vil du være blandt disse kunder med adgang til 5G i København og Roskilde? Så kan du få nogle af de billigste 5G abonnementer hos 3 Mobil og OiSTER. Se den fulde oversigt over 5G abonnementer her.

Fra den 17. december 2020 lancerer 3 deres 5G netværk på udvalgte steder i København og Roskilde. Der udrulles til resten af landet frem til sommeren 2022.

Alle privatkunder hos 3 og OiSTER har fået et 5G abonnement. Hos 3Business kan følgende abonnementer benytte sig af 5G ved lanceringen: 3LikeHome, 3LikeHomePro, 3Business Bredbånd, DK 3SAMLET Fri Tale, DK 3SAMLET Bredbånd, 3Business DK Fri Tale og 3Business DK Bredbånd.

Ved lancering i december 2020 kan 3s 5G netværk levere mellem 25 og 345 Mb/s i download-hastighed og mellem 23 og 38 Mb/s i upload-hastighed. Disse hastigheder bliver hurtigere, når der bliver åbnet op for nye frekvenser i løbet af 2021.

Størstedelen af tilgængelige 5G telefoner kan bruges på 3s 5G netværk. Det tæller blandt andet iPhone 12, Samsung Galaxy S20, OnePlus Nord og OnePlus 8T. Se en fuld liste over 5G telefoner her på siden.

Scroll to Top